Vestafrika igen-igen

Vestafrika er ikke som mange andre steder på kloden. Det er klodens fattigste, mest ramponerede og til dels mest korrupte hjørne, og ydermere er der meget langt mellem de egentlige "attraktioner". Bortset fra Saint Louis i Senegal, enkelte badestrande og måske Elfenbenskystens ufrivilligt komiske "Peterskirke" er der ikke meget at hente i den del af verden. Af samme grund er netop Vestafrika en af de sjældnest besøgte regioner bland De Berejstes medlemmer, og især kystbæltet fra og med Guinée-Bissau til Liberia ser sjældent danske besøgende.

Det skulle der gøres noget ved, så i midten af oktober startede Annette og jeg i henh. Mauritanien og Senegal og sluttede lidt begge i Sierra Leone. Bortset fra Senegal og Gambia nye steder for mig og - skulle det vise sig - meget forskellig fra Sahellandene Mali, Burkina og striben sydpå ned mod kysten), jeg så glimrende har boltret mig i tidligere.

Desværre viste regionen sig at passe til sit rygte. Der var sgu langt mellem snapsene, og man skal være markedsfeticist eller tilhænger af uendeligt gamle og ufatteligt ramponerede, offentlige taxaer på klodens værste og mest hullede jordveje for at nyde live på de breddegrader. Det er jeg heldigvis, men selv jeg må tilstå, at det vitterlig er en region uden egentlige highlights. Den del af Vestafrika rummer ganske enkelt for mange besværligheder mellem de få highlights til, at det nogensinde bliver en mainstream-destination. Den del af verden er noget, man rejser rundt i, hvis man synes, at man har set alt andet - næsten.

Skal noget fremhæves, skal det nok være Atar-regionen i Mauritanien, Saint Louis i Senegal, Bubaque i Guinée-Bissau, Dalaba i Guinée og Kabala i Sierra Leone. Bestemt et besøg værd, selvom de fleste af stederne ligner meget de øvrige, så det kniber lidt med variationen. Ikke desto mindre kan der komme et fantastisk flot diasshow ud af det - mest sandsynligt fra Guinée-Bissau til Sierra Leone. Mere om det, når det en gang er klart.