Afghanistan

Klodens måske største og vildeste heksekedel, oplevet og overlevet år 1
efter Taleban. Et fotogent orgie fra Herat, hvor formummede kvinder
og venlige, langskæggede mujahedeener kan få rejsefeberen
til at koge over hos selv hærdede globetrottere.

 

herat-mosque.jpg (45754 bytes)

 

Få lande har som Afghanistan været "off limits". Gennem mere end 20 år har dette farverige og venlige land lidt under først et kommunistisk kup, siden 10 år med sovjetiske bestættelsesstyrker og gennem 90'erne først borgerkrig og siden Talebans stenalderstyre. Først i kølvandet på terrorangrebene d.11/9-01, faldt Talebanregimet, og det plagede land begyndte langsomt at åbne op igen.

Et af de relativt sikre hjørner er nord-vest, ind mod Iran. I hovedbyen Herat finder man den imponerende blå fredagsmoské, hvor kakkelarbejdet er om muligt endnu mere imponerende end i Samarkand, og hvor man stadig vedligeholder den hellige bygning, som man gjorde det for 1000 år siden. Lidt nord for Herats levende centrum finder man Timurs svigerdatter, Gowar Shads, mausolæum, og lige ved siden af de fire imponerende minareter, der udgør resterne af den medressa, der for 600 år siden udklækkede hundreder af teologiske studenter.

Endnu mere imponerende er dagliglivet i selve Herat. Byen er på alle planer et par århundreder bagud i forhold til verden vestpå, og hvor man i vesten har biler og motorcykler, har man i Herat æsler og hestevogne. Hvor vi i Europa har maskiner og højteknologi, har man i det upolerede Afghanistan en hær af myreflittige håndværkere, der iført vilde Osama bin Laden-skæg og slidte turbaner kan trylle små mirakler ud af ingenting med primitivt værktøj. Kigger man ud på gaderne, ser man hastigt trippende kvinder, alle iført den obligatoriske "burqa". I henhold til koranens bud er kvinderne pakket ind som gaverne lillejuleaften - en fin indikation af, at Taleban stadig lever.

Ude i landsbyerne trækkes man endnu et par århundreder baglæns. Alt foregår pr. håndkraft, og man skal lige knibe sig i armen for at huske på, at vi andre steder er nået til det 21. århundrede hjemme i Danmark. Jo længere bort, jo bedre, i hvert fald indtil min færd i det tørre nomadeland stoppede af sig selv foran verdens næststørste, fritstående minaret, Minar-e-Jam. 800 år gammel, 60 meter høj, skæv som tårnet i Pisa og plantet midt i en snæver dal. Smukt!

 

     burqa-kid.jpg (49471 bytes)

 

Back to start